mandag den 31. januar 2011

Nogen skal jo finde ud af det!

Dag 2 på bloggen!
Har i dag - igen - noteret mig, at der er fuldt blus på debatten om velfærden, og om hvad vi skal leve af i det her land.
Det er et godt spørgsmål! Men er det egentlig noget jeg skal tage stilling til - jeg middelmådige og jævne borger? Jeg erkender modvilligt, men lettet, at der findes klogere hoveder end mit, der har styr på det.
Nogen gange får jeg alligevel tanken, at de ikke ved det! Det med velfærden og hvad vi skal leve af! Konstaterer, at  interessekonflikter sætter en uoverskuelig dagsorden, og blokerer for troen på, at vi som nation kan forsvare flankerne mod alt det der tilsyneladende truer!
Glimrende argumenter og modargumenter tårner sig op, for og imod den ene og den anden løsning!
Det er svært at komme udenom, at der er to sider af en sag! Men spørgsmålet er, om der bliver ved med at være det? Vil der fortsat være råderum til, at goderne, og fordelingen af dem, er noget der kan besluttes og justeres politisk?
Hm.
Hvad er alternativet?
Hvor meget velfærd vi end synes der bliver taget fra os i øjeblikket, så tænker jeg at vi skal være beredte på endnu mere! Sætte forventningerne ned, og have en egen dagsorden for hvad vi skal gøre, inden den bliver sat af andre. Vi er alle direktører i vores eget liv!

søndag den 30. januar 2011

Jeg, en Kloge-Åge!

Fuglsang vil også være blogger!
Jeg vil stjæle indtryk fra nyhederne, facebook-venner, andre bloggere, og HELT almindelige mennesker der passerer min vej! Jeg vil gøre alt for at få bekræftet mine fordomme, og  forventer en dag at kunne få patent på sandheden om verden. Og blive stinkende rig!
Som udgangspunkt har jeg ingen autorisation, og kan derfor ikke drages til ansvar! Et genialt udgangspunkt, som jeg deler med et hav af andre "Kloge-Åger".

Mit første blog-statement er at:
ALT FOR MANGE VED ALT FOR LIDT OM ALT FOR MEGET!

Vi bombarderes med informationer og brudstykker af sammenhænge som vi oftest ikke har en fjert af indsigt i, eller baggrundsviden om! Og vi konkluderer, ytrer og forarges i et væk.
Vi tager stilling til situationer og forhold vi ikke kan overskue konsekvenserne af, og når "noget" går galt, så tilhører vores mandat ikke os selv, men (nævner det helt tilfældigt) samfundet og de folkevalgte.
Må jeg minde om, at 7-8 % af borgerne i denne nation er medlem af en vælgerforening! Det betyder, at 7-8 % af os udvælger og opstiller kandidater til Folketinget. Kan ikke dokumentere at/om det er repræsentativt!
Men er det i grunden særligt mange?
Men så har vi selvfølgelig pressen til at tale "vores sager".

Det synes jeg LIIIIIGE man skulle tænke lidt over.