Det har været en spændende uge i dansk politik! Efterlønsreformen blev forhandlet på plads, og den står ikke umiddelbart til at ændre. S og SF vil naturligvis bruge alle deres kræfter på at fremstille tragiske scenarier af konsekvenserne for den nedslidte befolkning, og der vil fortsat være villige kandidater, der i pressen lader forstå, at deres situationer er uoverskuelige og uholdbare! Vi vil blive bombarderet med disse eksempler i den kommende tid med det formål, at vi kollektivt skal skamme os, og af samme grund stemme rød blok så meget til magten, at de bliver uafhængige af de Radikale. Det praktiske ansvar for, at reformen herefter kan rulles tilbage bliver lagt på den raske og arbejdende befolkning samt de kommende generationer!
Det holder jo ikke!
Jeg er skræmt og forundret over, at rød blok forventer, at en sådan mentalitet vil kunne mobiliseres, når nationen skal til stemmeurnerne! For det står åbenbart klart, at blokken vil satse alt på, at valget bliver et spørgsmål om efterløn! Og det overbeviser mig i hvert fald om, at jeg bliver i det blå ringhjørne!
Omvendt bekymrer det mig, at rød blok - når de taber valget - vil stå i en så gevaldig taber-situation, at en genrejsning forekommer umulig! Det er absolut ikke ønskværdigt.
På torsdag udkommer en bog af forfatteren Henrik Dahl, hvori han fremstiller Helle Thorning som "blank"! Han gør samtidig på interessant vis op med hele fundamentet - eller mangel på samme - for en fungerende og berettiget venstrefløj! Vi er ovre i noget, der ligner total ydmygelse. Men argumentationen og følelserne er svære at komme udenom! Som erklæret tvivler, spejler og funderer jeg hyppigt over berettigelsen af alternative systemer og tilgange! Uden at tillægge Henrik Dahl at være et sandhedsvidne, har jeg reflekteret en del over hans betragtninger, og kan grundlæggende identificére den samme tvivl om holdbarheden af et venstrefløjsprojekt! Udfordringerne ser om ikke umulige, så yderst besværlige ud!
Jeg ser faktisk en storhedstid for de Radikale for mig - enten som kvalificeret medspiller i blå blok, eller som garant for et værdigt come-back til de røde...
søndag den 15. maj 2011
mandag den 2. maj 2011
Return of King Salomon!
Rød og blå blok kæmper fortsat om os! Det har de gjort i så mange måneder, at det synes som en permanent tilstand! Og det bliver ikke nemmere. Et konstruktivt udkomme af 2020-forhandlingerne ser ud til at have lange udsigter. Hvad der end kommer ud, er det tvivlsomt hvor meget der kan omsættes inden og efter sommerferien! Og så er der valg!
Nationen er rede. Så rede som det er muligt. Vi har vist forstået de overordnede linier fra fløjene. Det bliver ikke en overbevisende sejr til vinderen, uanset meningsmålingerne lige nu. Kampen handler om hvor meget eller lidt indflydelse de Radikale og Dansk Folkeparti får, og det er naturligvis interessant. De Radikale kan ende med at trække mange tvivlere, hvis Vestager fortsætter sin umiddelbare pragmatiske tilgang! Det huer mig, om de kan tilegne sig den tidligere position i dansk politik, som tungen på vægtskålen!
Det vil være trivielt for de store fløjpartier, men alternativet - en fortsat og markant blokpolitik - er ikke gangbar. Som jeg ser det. Jeg er ikke tryg ved, at Vestager så bastant peger på Helle Thorning, da jeg primært tænker det er en lodret protest mod, at være blevet sat uden for døren af VKO mange gange i de seneste valgperioder! Men jeg tiltror ikke desto mindre partiet at kunne forvalte deres mandater på forsvarlig og salomonisk vis, hvis de får nok af dem! Der må ro på i perioden frem til næste valg, som forhåbentlig tidligst kommer i 2015, for vi må som vælgere sikre en valid regering og et samarbejdende folketing! Det er ikke enkelt, men vi får jo som bekendt hvad vi fortjener!
Der er varmet op til en fest af en valgkamp, men medmindre noget helt uventet dukker op - skandaler eller personsager - så bliver der intet nyt under solen...
Abonner på:
Opslag (Atom)