Cirklens kvadratur

Jeg har ikke på noget tidspunkt overvejet at stemme rødt, men må erkende, at mine radikale sympatier har været - og stadig er - udfordrede! Da jeg meldte mig til Tvivlerpanelet i Information, i december, skrev jeg om mine politiske overvejelser og spekulationer, at jeg troede De Radikale stadig havde en rolle at spille!

Jeg flirtede med LA, fordi jeg synes de har sat en interessant dagsorden! Det mener jeg stadig de gør, og jeg vil kreditere dem for, at have ført en supergod valgkamp! Men jeg vil medgive en politisk kommentator, at LA er et kampagne-parti! De HAR haft indflydelse på de øvrige partier i blå blok, som på flere punkter anerkender de forhold og den dynamik, der ligger i LA-politikken! De har sågar indrettet dele af deres egen politik efter samme opskrift.  

Når jeg ikke stemmer på LA, så skyldes det ubetinget den udvikling De Radikale har undergået de seneste måneder! Jeg har genvundet respekten for partiet, og tiltror Margrethe Vestager at kunne udnytte et kolossalt momentum! Jeg anerkender, at jeg dermed støtter Helle Thorning, og det er lidt skræmmende, at sætte på skrift (!), men grundlæggende handler det for mig om, at DF bliver koblet af. Og jeg ser ikke dette som en mulighed ved at stemme på V eller K.

Jeg har tankeeksperimenteret med, at Margrethe Vestager peger på sig selv som statsminister, og konstaterer, at det er en udfordring af ret store dimensioner! Men når hun kigger på sine kommende regeringspartnere; et stækket SF, et hylende Ø, og et S blottet for karisma, så MÅ tanken strejfe hende, at det ikke bliver en 

opgave Helle kan løfte! (det har i hvert fald strejfet mig!) Og hvad gør Margrethe så??

Skulle det vise sig i morgen, at Lars Løkke på mirakuløs kan mønstre et flertal, ja så bliver det under alle omstændigheder med DF som fortsat parlamentarisk grundlag! Kunne man forestille sig, at de vil kræve at komme i regering? Det ved Lars Løkke og alle vi andre godt, aldrig vil ske, men hvordan løser han dilemmaet? Og hvordan tackler han LA, som ubetinget vil stille store krav? 

Det efterlader to scenarier for mig:

1: Margrethe peger på sig selv som statsminister, og vil løse cirklens kvadratur ved at foreslå dannelse af en RVSK-regering!

2: Lars Løkke manøvrer DF og LA på plads, og danner regering med K og R! Et halvcirkulært kvadratur.

At et regeringsgrundlag skulle vise sig klart og tydeligt i morgen aften, kan jeg ikke forestille mig! Jeg ser dage forude, med hårde og seje forhandlinger! HVAD ender det med?

Jeg sidder helt bestemt klar med chips og cola i morgen, spændt som en fjeder!

Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg stemmer på R!

Tigeren er sadlet!

Adrenalinen pumper! Det er nu det sker! HOLD FAST! 

Uanset hvad der sker frem til 15. september, så vil nogen vågne op den 16. med nøglerne til byen. 

Det er om tre uger fra i dag.

Det lyder som om, at hovedpersonerne i kampen, har fået installeret de papegøjer, der

skal gentage overskrifter. Igen. Og igen. 

Man skal være endog særdeles tykhovedet, hvis ikke man forstår, eller har forstået budskaberne nu, selvom vi kun er 5 timer inde i valgkampen.

Det er for sent at sætte en ny dagsorden. Så vi må forholde os til de to vi har: En rød eller en blå!

Der vurderes og spinnes på, hvorvidt blå blok gør come back, og hvad der vil ske med Helle, og det røde projekt, hvis S-SF taber valget.

Helle T. fremsiger klogt, at det ikke handler om hende, men om Danmarks fremtid!

Lars Løkke fastholder krisebevidstheden, og trækker rimeligt nok alvoren op, ved at henvise til den globale situation. 

Det væsentlige for mig nu er, at både Helle T. og Lars Løkke tror på, at deres plan er den rigtige! 

Det er betryggende, for en af dem skal efter valget vise sig driftssikker! Hvad er situationen, hvis ikke??

Mit fokus er rettet mod de Radiale! Lykkes det Vestager at holde stilen, er jeg villig til at give hende og partiet mit mandat, som garanter for, at tabere og vindere forholder blikkene stift og konstruktivt rettet mod de udfordringer der med statsgaranti venter! 

Jeg ser stadig frem til at se LA i valgkamp! De har sat en dagsorden, som er svær at overse. Men jeg tror vi vil se den nuværende manglende integritet i folketinget manifestere sig ved åbne og verbale tæsk i de offentlige, og tv-transmitterede debatter! Holder de skansen??? Og hvis ikke, hvor går tvivlende LA-vælgere hen?? Tænker det optager VK og de Radikale i vilden sky....

Sig nærmer tiden

Jeg noterer mig, at der over hele verden skæves til politikerne, med henblik på at få økonomi og aktiekurser på ret køl! Markederne er usikre, og kurserne rasler op og ned. Vi hører det hver dag, og personligt aner jeg ikke hvor jeg skal parkere informationerne! Jeg ejer ikke aktier selv, så konsekvenserne berører ikke min økonomi direkte!

Imidlertid er jeg bevidst om at aktie-instrumentet, og håndteringen af det afgør, om det går godt eller skidt!

Instrumentet er implementeret som en nødvendig forudsætning for at holde verden i gang! Vækst i aktier er lig med vækst i produktion og forbrug. Og omvendt. 

At have aktier i noget, betyder ejerskab! At eje noget er forbundet med et ansvar. 

Med ansvar følger, at man har indflydelse, og kan påvirke retning og mål. 

Jeg filosoferer ofte over forskelle i at have (tage) personligt ansvar, og ikke at have (tage) det!

Ikke at have (tage) et personligt ansvar betyder, at det er overladt til andre.  

Diskussionen om det personlige ansvar har vist sig yderst kompleks, men grundlæggende er ingen uenige om, at med personligt ansvar følger, at man tager konsekvensen af sine valg! Man skal kalkulere med den forbundne risiko, og leve med den.

Sådan er det også når man handler med aktier! Der er en risiko for at tabe, og en mulighed for at vinde. 

Personligt overlader jeg risikoen (og gevinsten) til andre, og lever med det.

Jeg anerkender, at dynamikken og innovationen i "instrumentet" er medvirkende årsag til, at jeg kan vælge og vrage på alle hylder når jeg shopper for sjov, eller handler fornødenheder. Jeg benytter mig af det, accepterer udvalget, og er glad for at have muligheden.

Med det snarlige valg, kan jeg for første gang i fire år påvirke den politik der

skal føres! Det er ikke et personligt ansvar - vi er mange om det - men det er og bliver et ansvar!

Når "hele verden" i øjeblikket sætter lid til politikernes evner og formåen til at sætte rammer
og vilkår for fremtiden (incl. aktiemarkederne), bliver jeg lidt nervøs. Det er jo lidt som at spørge mig, og dig, direkte! For vi skal jo snart vælge hvem vi tror der kan sætte disse rammer og vilkår! Jeg kan næsten ikke gennemskue det, og har jeg tillid til at mine fæller - når det kommer til at sætte kryds - lige fra bageren, sosu-en, landmanden, HR-chefen, service-medarbejderen, direktøren, ham-med-elefant-øl´len og frisøren kan det??

Nuvel - måske hviler ikke ALLE verdens øjne på det danske Folketing- og styre, men i globaliseringen-er-kommet-for-at-blive tider, skal vi tænke os vældig godt om... 

Tænker stadig, og accepterer, at jeg skal leve med det valg jeg træffer.

Rød kortslutning??

Det har været en spændende uge i dansk politik! Efterlønsreformen blev forhandlet på plads, og den står ikke umiddelbart til at ændre. S og SF vil naturligvis bruge alle deres kræfter på at fremstille tragiske scenarier af konsekvenserne for den nedslidte befolkning, og der vil fortsat være villige kandidater, der i pressen lader forstå, at deres situationer er uoverskuelige og uholdbare! Vi vil blive bombarderet med disse eksempler i den kommende tid med det formål, at vi kollektivt skal skamme os, og af samme grund stemme rød blok så meget til magten, at de bliver uafhængige af de Radikale. Det praktiske ansvar for, at reformen herefter kan rulles tilbage bliver lagt på den raske og arbejdende befolkning samt de kommende generationer!

Det holder jo ikke!

Jeg er skræmt og forundret over, at rød blok forventer, at en sådan mentalitet vil kunne mobiliseres, når nationen skal til stemmeurnerne! For det står åbenbart klart, at blokken vil satse alt på, at valget bliver et spørgsmål om efterløn! Og det overbeviser mig i hvert fald om, at jeg bliver i det blå ringhjørne!

Omvendt bekymrer det mig, at rød blok - når de taber valget - vil stå i en så gevaldig taber-situation, at en genrejsning forekommer umulig! Det er absolut ikke ønskværdigt.
På torsdag udkommer en bog af forfatteren Henrik Dahl, hvori han fremstiller Helle Thorning som "blank"! Han gør samtidig på interessant vis op med hele fundamentet - eller mangel på samme - for en fungerende og berettiget venstrefløj! Vi er ovre i noget, der ligner total ydmygelse. Men argumentationen og følelserne er svære at komme udenom! Som erklæret tvivler, spejler og funderer jeg hyppigt over berettigelsen af alternative systemer og tilgange! Uden at tillægge Henrik Dahl at være et sandhedsvidne, har jeg reflekteret en del over hans betragtninger, og kan grundlæggende identificére den samme tvivl om holdbarheden af et venstrefløjsprojekt! Udfordringerne ser om ikke umulige, så yderst besværlige ud!

Jeg ser faktisk en storhedstid for de Radikale for mig - enten som kvalificeret medspiller i blå blok, eller som garant for et værdigt come-back til de røde...

Return of King Salomon!

Rød og blå blok kæmper fortsat om os! Det har de gjort i så mange måneder, at det synes som en permanent tilstand! Og det bliver ikke nemmere. Et konstruktivt udkomme af 2020-forhandlingerne ser ud til at have lange udsigter. Hvad der end kommer ud, er det tvivlsomt hvor meget der kan omsættes inden og efter sommerferien! Og så er der valg!

Nationen er rede. Så rede som det er muligt. Vi har vist forstået de overordnede linier fra fløjene. Det bliver ikke en overbevisende sejr til vinderen, uanset meningsmålingerne lige nu. Kampen handler om hvor meget eller lidt indflydelse de Radikale og Dansk Folkeparti får, og det er naturligvis interessant. De Radikale kan ende med at trække mange tvivlere, hvis Vestager fortsætter sin umiddelbare pragmatiske tilgang! Det huer mig, om de kan tilegne sig den tidligere position i dansk politik, som tungen på vægtskålen! 

Det vil være trivielt for de store fløjpartier, men alternativet - en fortsat og markant blokpolitik - er ikke gangbar. Som jeg ser det. Jeg er ikke tryg ved, at Vestager så bastant peger på Helle Thorning, da jeg primært tænker det er en lodret protest mod, at være blevet sat uden for døren af VKO mange gange i de seneste valgperioder! Men jeg tiltror ikke desto mindre partiet at kunne forvalte deres mandater på forsvarlig og salomonisk vis, hvis de får nok af dem! Der må ro på i perioden frem til næste valg, som forhåbentlig tidligst kommer i 2015, for vi må som vælgere sikre en valid regering og et samarbejdende folketing! Det er ikke enkelt, men vi får jo som bekendt hvad vi fortjener!

Der er varmet op til en fest af en valgkamp, men medmindre noget helt uventet dukker op - skandaler eller personsager - så bliver der intet nyt under solen...

420 sider løsninger!

Det spidser til! Regeringen har fremlagt de konkrete planer for sin 2020-Plan. Et omfattende stykke politisk håndværk der bliver tjekket på kryds og tværs af politiske modstandere og iagttagere, erhvervsliv og andet godtfolk. Planen virker selvsikker. Og fornuftig. Vi er nu vidner til de taktiske manøvrer der skal vise om og i hvilken form, planen kan samle et flertal. I skrivende stund, er det i morgen forhandlingerne indledes. Noget tyder på, at det vil lykkes at samle 90 mandater.

Men hvor meget ro giver det? Og hvor længe?

Vi ved, at efterløn og ejendomsskatter kommer i spil før eller siden! Vi vil ikke bryde os om det. Og det vil angiveligt betyde uendelige historier om unge der ikke har råd til at sidde i deres nye hus, og stribevis af eksempler på en nedslidt arbejdsstyrke. I løbet af det næste halvandet år, vil konsekvenserne af den forkortede dagpenge-periode blive en realitet for mange langtidsledige oveni.

Hvis det tilsyneladende opsving udebliver, kan trængslerne kun blive værre.

Det ville være befriende om den røde plan skulle vise sig at indeholde løsninger, der begrænser de dystre udsigter. Men er det ikke utopi?

I debatten på DR2 i aften blev spørgsmålet stillet: "Hvem skal redde Danmark"? Programmet har oprettet en interaktiv platform på Facebook, hvor der løbende kan kommenteres under udsendelsen. Af de mere end 500 kommentarer, lød et svar på ovenstående spørgsmål:  "Det skal danskerne"!

2020 planen indeholder 334 A4-sider. Fair Løsning-planen ca. 85. Det er næppe realistisk, at flertallet af danskere får et detaljeret overblik. Skulle det være tilfældet, vil det vise sig, at indholdet og de opstillede årsager og virkninger ikke ligner sig selv, når et eller flere forlig siden bliver indgået. Sådan er virkeligheden.

Jeg har sympati for den ven, der forleden sagde til mig, at han kategorisk nægtede at interessere sig for politik.

Demokratiet er under pres! Men hvad er alternativet ?

Lad os nu få det overstået!

Det bliver en tabersag at vinde næste folketingsvalg! Og de der bejler til magten ved det!

At Lars Løkke udskyder valget til sidste øjeblik, kan jeg taktisk set godt forstå. 

Han spejder givetvis efter at noget vækst vil vise sig! Samtidig fastholder han, klogt nok, en nødvendig krisebevidsthed!    

Der foregår i øjeblikket ingen reel politik, men omfanget af dagsordener, og udfordringer er til at få øje på.

Det lykkedes et enigt ting at beslutte sig for, at komme de libyske oprørere til undsætning! 

Jeg sad med den samme følelse, som når jeg glæder mig over at mine børn enes og støtter hinanden... for at konstatere, at det kan ændre sig på et sekund! En perfid sammenligning, men er det ikke hvad vi ser er sket, ovenpå den gode fornemmelse der lå i, at vi stod sammen om noget vigtigt?

Nuvel - udenrigsanliggender er komplekse og ømtålelige, og problemerne i andedammen kan forekomme uendeligt små. Men for at citere en meget omdiskuteret formand for et fremadstormende parti: de der vil alt, opnår intet! Er tilbøjelig til at give ham ret.

Vækstforum kom ud med deres bud på, hvad det kræver at få Danmark på fode! Nu, og på langt sigt. 

Det har tilsyneladende skabt den dagsorden, at vi skal styrke og genskabe industriarbejdspladser i Danmark, arbejde mere, og afskaffe efterlønnen. Visionen om, at viden og know-how skulle være nationens frelse, er skudt til hjørne. Kineserne kommer! Uanset om vi stemmer rødt eller blåt! 

Kritikken af udkommet fra Vækstforum har lydt, at det var forudsigeligt, men at det ikke ændrer nødvendigheden af, at der reformeres! Hvem er uenig?

Nationen har forstået, at det er alvor. Nu mangler der blot konkrete tiltag, der kan handles på!

Et valg vil give folkets tjenere et fornyet magtmandat. Og det er tiltrængt!

Jeg vil som vælger gerne snart nedkomme med MIT mandat, og selvom jeg stadig vakler lidt, så hjælper det mig ikke at det trækker ud! 

Jeg vil gerne se LA i en regulær valgkamp! Jeg tror på deres tilgang. Jeg er ikke desto mindre i tvivl om hvor meget der kan omsættes, set i lyset af den åbenlyse modvilje de etablerede partier udviser partiet! Men jeg har en idé om, at de kan vinde stor sympati og opbakning i en valgkamp! Hvis ikke det rækker til, at en borgerlig regering fortsætter vil jeg - for nu - undlade at tænke på konsekvenserne...

VALG NU!