Rød og blå blok kæmper fortsat om os! Det har de gjort i så mange måneder, at det synes som en permanent tilstand! Og det bliver ikke nemmere. Et konstruktivt udkomme af 2020-forhandlingerne ser ud til at have lange udsigter. Hvad der end kommer ud, er det tvivlsomt hvor meget der kan omsættes inden og efter sommerferien! Og så er der valg!
Nationen er rede. Så rede som det er muligt. Vi har vist forstået de overordnede linier fra fløjene. Det bliver ikke en overbevisende sejr til vinderen, uanset meningsmålingerne lige nu. Kampen handler om hvor meget eller lidt indflydelse de Radikale og Dansk Folkeparti får, og det er naturligvis interessant. De Radikale kan ende med at trække mange tvivlere, hvis Vestager fortsætter sin umiddelbare pragmatiske tilgang! Det huer mig, om de kan tilegne sig den tidligere position i dansk politik, som tungen på vægtskålen!
Det vil være trivielt for de store fløjpartier, men alternativet - en fortsat og markant blokpolitik - er ikke gangbar. Som jeg ser det. Jeg er ikke tryg ved, at Vestager så bastant peger på Helle Thorning, da jeg primært tænker det er en lodret protest mod, at være blevet sat uden for døren af VKO mange gange i de seneste valgperioder! Men jeg tiltror ikke desto mindre partiet at kunne forvalte deres mandater på forsvarlig og salomonisk vis, hvis de får nok af dem! Der må ro på i perioden frem til næste valg, som forhåbentlig tidligst kommer i 2015, for vi må som vælgere sikre en valid regering og et samarbejdende folketing! Det er ikke enkelt, men vi får jo som bekendt hvad vi fortjener!
Der er varmet op til en fest af en valgkamp, men medmindre noget helt uventet dukker op - skandaler eller personsager - så bliver der intet nyt under solen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar