Cirklens kvadratur

Jeg har ikke på noget tidspunkt overvejet at stemme rødt, men må erkende, at mine radikale sympatier har været - og stadig er - udfordrede! Da jeg meldte mig til Tvivlerpanelet i Information, i december, skrev jeg om mine politiske overvejelser og spekulationer, at jeg troede De Radikale stadig havde en rolle at spille!

Jeg flirtede med LA, fordi jeg synes de har sat en interessant dagsorden! Det mener jeg stadig de gør, og jeg vil kreditere dem for, at have ført en supergod valgkamp! Men jeg vil medgive en politisk kommentator, at LA er et kampagne-parti! De HAR haft indflydelse på de øvrige partier i blå blok, som på flere punkter anerkender de forhold og den dynamik, der ligger i LA-politikken! De har sågar indrettet dele af deres egen politik efter samme opskrift.  

Når jeg ikke stemmer på LA, så skyldes det ubetinget den udvikling De Radikale har undergået de seneste måneder! Jeg har genvundet respekten for partiet, og tiltror Margrethe Vestager at kunne udnytte et kolossalt momentum! Jeg anerkender, at jeg dermed støtter Helle Thorning, og det er lidt skræmmende, at sætte på skrift (!), men grundlæggende handler det for mig om, at DF bliver koblet af. Og jeg ser ikke dette som en mulighed ved at stemme på V eller K.

Jeg har tankeeksperimenteret med, at Margrethe Vestager peger på sig selv som statsminister, og konstaterer, at det er en udfordring af ret store dimensioner! Men når hun kigger på sine kommende regeringspartnere; et stækket SF, et hylende Ø, og et S blottet for karisma, så MÅ tanken strejfe hende, at det ikke bliver en 

opgave Helle kan løfte! (det har i hvert fald strejfet mig!) Og hvad gør Margrethe så??

Skulle det vise sig i morgen, at Lars Løkke på mirakuløs kan mønstre et flertal, ja så bliver det under alle omstændigheder med DF som fortsat parlamentarisk grundlag! Kunne man forestille sig, at de vil kræve at komme i regering? Det ved Lars Løkke og alle vi andre godt, aldrig vil ske, men hvordan løser han dilemmaet? Og hvordan tackler han LA, som ubetinget vil stille store krav? 

Det efterlader to scenarier for mig:

1: Margrethe peger på sig selv som statsminister, og vil løse cirklens kvadratur ved at foreslå dannelse af en RVSK-regering!

2: Lars Løkke manøvrer DF og LA på plads, og danner regering med K og R! Et halvcirkulært kvadratur.

At et regeringsgrundlag skulle vise sig klart og tydeligt i morgen aften, kan jeg ikke forestille mig! Jeg ser dage forude, med hårde og seje forhandlinger! HVAD ender det med?

Jeg sidder helt bestemt klar med chips og cola i morgen, spændt som en fjeder!

Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg stemmer på R!

Tigeren er sadlet!

Adrenalinen pumper! Det er nu det sker! HOLD FAST! 

Uanset hvad der sker frem til 15. september, så vil nogen vågne op den 16. med nøglerne til byen. 

Det er om tre uger fra i dag.

Det lyder som om, at hovedpersonerne i kampen, har fået installeret de papegøjer, der

skal gentage overskrifter. Igen. Og igen. 

Man skal være endog særdeles tykhovedet, hvis ikke man forstår, eller har forstået budskaberne nu, selvom vi kun er 5 timer inde i valgkampen.

Det er for sent at sætte en ny dagsorden. Så vi må forholde os til de to vi har: En rød eller en blå!

Der vurderes og spinnes på, hvorvidt blå blok gør come back, og hvad der vil ske med Helle, og det røde projekt, hvis S-SF taber valget.

Helle T. fremsiger klogt, at det ikke handler om hende, men om Danmarks fremtid!

Lars Løkke fastholder krisebevidstheden, og trækker rimeligt nok alvoren op, ved at henvise til den globale situation. 

Det væsentlige for mig nu er, at både Helle T. og Lars Løkke tror på, at deres plan er den rigtige! 

Det er betryggende, for en af dem skal efter valget vise sig driftssikker! Hvad er situationen, hvis ikke??

Mit fokus er rettet mod de Radiale! Lykkes det Vestager at holde stilen, er jeg villig til at give hende og partiet mit mandat, som garanter for, at tabere og vindere forholder blikkene stift og konstruktivt rettet mod de udfordringer der med statsgaranti venter! 

Jeg ser stadig frem til at se LA i valgkamp! De har sat en dagsorden, som er svær at overse. Men jeg tror vi vil se den nuværende manglende integritet i folketinget manifestere sig ved åbne og verbale tæsk i de offentlige, og tv-transmitterede debatter! Holder de skansen??? Og hvis ikke, hvor går tvivlende LA-vælgere hen?? Tænker det optager VK og de Radikale i vilden sky....

Sig nærmer tiden

Jeg noterer mig, at der over hele verden skæves til politikerne, med henblik på at få økonomi og aktiekurser på ret køl! Markederne er usikre, og kurserne rasler op og ned. Vi hører det hver dag, og personligt aner jeg ikke hvor jeg skal parkere informationerne! Jeg ejer ikke aktier selv, så konsekvenserne berører ikke min økonomi direkte!

Imidlertid er jeg bevidst om at aktie-instrumentet, og håndteringen af det afgør, om det går godt eller skidt!

Instrumentet er implementeret som en nødvendig forudsætning for at holde verden i gang! Vækst i aktier er lig med vækst i produktion og forbrug. Og omvendt. 

At have aktier i noget, betyder ejerskab! At eje noget er forbundet med et ansvar. 

Med ansvar følger, at man har indflydelse, og kan påvirke retning og mål. 

Jeg filosoferer ofte over forskelle i at have (tage) personligt ansvar, og ikke at have (tage) det!

Ikke at have (tage) et personligt ansvar betyder, at det er overladt til andre.  

Diskussionen om det personlige ansvar har vist sig yderst kompleks, men grundlæggende er ingen uenige om, at med personligt ansvar følger, at man tager konsekvensen af sine valg! Man skal kalkulere med den forbundne risiko, og leve med den.

Sådan er det også når man handler med aktier! Der er en risiko for at tabe, og en mulighed for at vinde. 

Personligt overlader jeg risikoen (og gevinsten) til andre, og lever med det.

Jeg anerkender, at dynamikken og innovationen i "instrumentet" er medvirkende årsag til, at jeg kan vælge og vrage på alle hylder når jeg shopper for sjov, eller handler fornødenheder. Jeg benytter mig af det, accepterer udvalget, og er glad for at have muligheden.

Med det snarlige valg, kan jeg for første gang i fire år påvirke den politik der

skal føres! Det er ikke et personligt ansvar - vi er mange om det - men det er og bliver et ansvar!

Når "hele verden" i øjeblikket sætter lid til politikernes evner og formåen til at sætte rammer
og vilkår for fremtiden (incl. aktiemarkederne), bliver jeg lidt nervøs. Det er jo lidt som at spørge mig, og dig, direkte! For vi skal jo snart vælge hvem vi tror der kan sætte disse rammer og vilkår! Jeg kan næsten ikke gennemskue det, og har jeg tillid til at mine fæller - når det kommer til at sætte kryds - lige fra bageren, sosu-en, landmanden, HR-chefen, service-medarbejderen, direktøren, ham-med-elefant-øl´len og frisøren kan det??

Nuvel - måske hviler ikke ALLE verdens øjne på det danske Folketing- og styre, men i globaliseringen-er-kommet-for-at-blive tider, skal vi tænke os vældig godt om... 

Tænker stadig, og accepterer, at jeg skal leve med det valg jeg træffer.

Rød kortslutning??

Det har været en spændende uge i dansk politik! Efterlønsreformen blev forhandlet på plads, og den står ikke umiddelbart til at ændre. S og SF vil naturligvis bruge alle deres kræfter på at fremstille tragiske scenarier af konsekvenserne for den nedslidte befolkning, og der vil fortsat være villige kandidater, der i pressen lader forstå, at deres situationer er uoverskuelige og uholdbare! Vi vil blive bombarderet med disse eksempler i den kommende tid med det formål, at vi kollektivt skal skamme os, og af samme grund stemme rød blok så meget til magten, at de bliver uafhængige af de Radikale. Det praktiske ansvar for, at reformen herefter kan rulles tilbage bliver lagt på den raske og arbejdende befolkning samt de kommende generationer!

Det holder jo ikke!

Jeg er skræmt og forundret over, at rød blok forventer, at en sådan mentalitet vil kunne mobiliseres, når nationen skal til stemmeurnerne! For det står åbenbart klart, at blokken vil satse alt på, at valget bliver et spørgsmål om efterløn! Og det overbeviser mig i hvert fald om, at jeg bliver i det blå ringhjørne!

Omvendt bekymrer det mig, at rød blok - når de taber valget - vil stå i en så gevaldig taber-situation, at en genrejsning forekommer umulig! Det er absolut ikke ønskværdigt.
På torsdag udkommer en bog af forfatteren Henrik Dahl, hvori han fremstiller Helle Thorning som "blank"! Han gør samtidig på interessant vis op med hele fundamentet - eller mangel på samme - for en fungerende og berettiget venstrefløj! Vi er ovre i noget, der ligner total ydmygelse. Men argumentationen og følelserne er svære at komme udenom! Som erklæret tvivler, spejler og funderer jeg hyppigt over berettigelsen af alternative systemer og tilgange! Uden at tillægge Henrik Dahl at være et sandhedsvidne, har jeg reflekteret en del over hans betragtninger, og kan grundlæggende identificére den samme tvivl om holdbarheden af et venstrefløjsprojekt! Udfordringerne ser om ikke umulige, så yderst besværlige ud!

Jeg ser faktisk en storhedstid for de Radikale for mig - enten som kvalificeret medspiller i blå blok, eller som garant for et værdigt come-back til de røde...

Return of King Salomon!

Rød og blå blok kæmper fortsat om os! Det har de gjort i så mange måneder, at det synes som en permanent tilstand! Og det bliver ikke nemmere. Et konstruktivt udkomme af 2020-forhandlingerne ser ud til at have lange udsigter. Hvad der end kommer ud, er det tvivlsomt hvor meget der kan omsættes inden og efter sommerferien! Og så er der valg!

Nationen er rede. Så rede som det er muligt. Vi har vist forstået de overordnede linier fra fløjene. Det bliver ikke en overbevisende sejr til vinderen, uanset meningsmålingerne lige nu. Kampen handler om hvor meget eller lidt indflydelse de Radikale og Dansk Folkeparti får, og det er naturligvis interessant. De Radikale kan ende med at trække mange tvivlere, hvis Vestager fortsætter sin umiddelbare pragmatiske tilgang! Det huer mig, om de kan tilegne sig den tidligere position i dansk politik, som tungen på vægtskålen! 

Det vil være trivielt for de store fløjpartier, men alternativet - en fortsat og markant blokpolitik - er ikke gangbar. Som jeg ser det. Jeg er ikke tryg ved, at Vestager så bastant peger på Helle Thorning, da jeg primært tænker det er en lodret protest mod, at være blevet sat uden for døren af VKO mange gange i de seneste valgperioder! Men jeg tiltror ikke desto mindre partiet at kunne forvalte deres mandater på forsvarlig og salomonisk vis, hvis de får nok af dem! Der må ro på i perioden frem til næste valg, som forhåbentlig tidligst kommer i 2015, for vi må som vælgere sikre en valid regering og et samarbejdende folketing! Det er ikke enkelt, men vi får jo som bekendt hvad vi fortjener!

Der er varmet op til en fest af en valgkamp, men medmindre noget helt uventet dukker op - skandaler eller personsager - så bliver der intet nyt under solen...

420 sider løsninger!

Det spidser til! Regeringen har fremlagt de konkrete planer for sin 2020-Plan. Et omfattende stykke politisk håndværk der bliver tjekket på kryds og tværs af politiske modstandere og iagttagere, erhvervsliv og andet godtfolk. Planen virker selvsikker. Og fornuftig. Vi er nu vidner til de taktiske manøvrer der skal vise om og i hvilken form, planen kan samle et flertal. I skrivende stund, er det i morgen forhandlingerne indledes. Noget tyder på, at det vil lykkes at samle 90 mandater.

Men hvor meget ro giver det? Og hvor længe?

Vi ved, at efterløn og ejendomsskatter kommer i spil før eller siden! Vi vil ikke bryde os om det. Og det vil angiveligt betyde uendelige historier om unge der ikke har råd til at sidde i deres nye hus, og stribevis af eksempler på en nedslidt arbejdsstyrke. I løbet af det næste halvandet år, vil konsekvenserne af den forkortede dagpenge-periode blive en realitet for mange langtidsledige oveni.

Hvis det tilsyneladende opsving udebliver, kan trængslerne kun blive værre.

Det ville være befriende om den røde plan skulle vise sig at indeholde løsninger, der begrænser de dystre udsigter. Men er det ikke utopi?

I debatten på DR2 i aften blev spørgsmålet stillet: "Hvem skal redde Danmark"? Programmet har oprettet en interaktiv platform på Facebook, hvor der løbende kan kommenteres under udsendelsen. Af de mere end 500 kommentarer, lød et svar på ovenstående spørgsmål:  "Det skal danskerne"!

2020 planen indeholder 334 A4-sider. Fair Løsning-planen ca. 85. Det er næppe realistisk, at flertallet af danskere får et detaljeret overblik. Skulle det være tilfældet, vil det vise sig, at indholdet og de opstillede årsager og virkninger ikke ligner sig selv, når et eller flere forlig siden bliver indgået. Sådan er virkeligheden.

Jeg har sympati for den ven, der forleden sagde til mig, at han kategorisk nægtede at interessere sig for politik.

Demokratiet er under pres! Men hvad er alternativet ?

Lad os nu få det overstået!

Det bliver en tabersag at vinde næste folketingsvalg! Og de der bejler til magten ved det!

At Lars Løkke udskyder valget til sidste øjeblik, kan jeg taktisk set godt forstå. 

Han spejder givetvis efter at noget vækst vil vise sig! Samtidig fastholder han, klogt nok, en nødvendig krisebevidsthed!    

Der foregår i øjeblikket ingen reel politik, men omfanget af dagsordener, og udfordringer er til at få øje på.

Det lykkedes et enigt ting at beslutte sig for, at komme de libyske oprørere til undsætning! 

Jeg sad med den samme følelse, som når jeg glæder mig over at mine børn enes og støtter hinanden... for at konstatere, at det kan ændre sig på et sekund! En perfid sammenligning, men er det ikke hvad vi ser er sket, ovenpå den gode fornemmelse der lå i, at vi stod sammen om noget vigtigt?

Nuvel - udenrigsanliggender er komplekse og ømtålelige, og problemerne i andedammen kan forekomme uendeligt små. Men for at citere en meget omdiskuteret formand for et fremadstormende parti: de der vil alt, opnår intet! Er tilbøjelig til at give ham ret.

Vækstforum kom ud med deres bud på, hvad det kræver at få Danmark på fode! Nu, og på langt sigt. 

Det har tilsyneladende skabt den dagsorden, at vi skal styrke og genskabe industriarbejdspladser i Danmark, arbejde mere, og afskaffe efterlønnen. Visionen om, at viden og know-how skulle være nationens frelse, er skudt til hjørne. Kineserne kommer! Uanset om vi stemmer rødt eller blåt! 

Kritikken af udkommet fra Vækstforum har lydt, at det var forudsigeligt, men at det ikke ændrer nødvendigheden af, at der reformeres! Hvem er uenig?

Nationen har forstået, at det er alvor. Nu mangler der blot konkrete tiltag, der kan handles på!

Et valg vil give folkets tjenere et fornyet magtmandat. Og det er tiltrængt!

Jeg vil som vælger gerne snart nedkomme med MIT mandat, og selvom jeg stadig vakler lidt, så hjælper det mig ikke at det trækker ud! 

Jeg vil gerne se LA i en regulær valgkamp! Jeg tror på deres tilgang. Jeg er ikke desto mindre i tvivl om hvor meget der kan omsættes, set i lyset af den åbenlyse modvilje de etablerede partier udviser partiet! Men jeg har en idé om, at de kan vinde stor sympati og opbakning i en valgkamp! Hvis ikke det rækker til, at en borgerlig regering fortsætter vil jeg - for nu - undlade at tænke på konsekvenserne...

VALG NU!

Voodoo og kapsejlads

Noget siger mig, at Lars Løkke med flere sidder hjemme og stikker nåle i Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøl i håb om at de snart går væk! Taktikken er åbenlyst at lade som om Liberal Alliance ikke findes.
Alt imens opkomlingene aser og maser på, med tilsyneladende flere og flere medlemmer dag for dag. Og det er meget svært at finde modargumenter til den massive og vedvarende kampagne LA utrætteligt kører på med!
Hvor charmerende er det ikke (for blå vælgere), når LA fremfører, at de vil hjælpe den borgerlige regering med at føre borgerlig politik? Og hvor frustrerende er det ikke, at offensiven tilsyneladende preller af?
Det  er interessant at iagttage, hvordan medierne hetzer LA! Jeg har fået den konspiratoriske tanke, at stormløbet af kritik mod LA, er plantet et sted fra! Måske af den grund, at voodoo-manøvren har slået fejl...
At der spinnes og udveksles intriger i mange korridorer rundt omkring, hersker der ingen tvivl om. Historier vinkles i flæng, og eksponeres efter en nøje tilrettelagt timing.
Vel er jeg gammel Ny Alliance sympatisør, siden kureret, for igen at blive inficeret, men jeg kan ikke helt forstå, hvorfor journalister og kommentatorer med flere ikke angriber LA-politikken, i stedet for at lede efter hår i suppen!
Ja - poltikken er opportun, men hvad er der galt i det?
Ifølge ordbogen er opportun lig med gunstig i forbindelse med vind!
Jeg tror at LA står til en gevaldig rummer* men af bitter erfaring ved jeg også, at det på uforudsigelig vis kan ende med en skraller**.  Imidlertid konstaterer jeg, at LA har holdt taktikken og læst banen godt indtil nu***


* En fordel i kapsejlads, når vinden tager en skarp drejning, og løfter op mod rundingsmærket/mållinien.
** Det modsatte af *, fordi man lå på den forkerte side af banen da vinden drejede.
*** At kunne læse banen, er den sikreste vej til at komme først over mållinien.

En tvivlers trængsler!

Jeg har ulejliget mig med at tjekke flere af CEPOS´ og CEVEA´S studier og analyser af Danmarks udfordringer.

Analyserne og tankerne fra de to tænketanke er godt funderede, og tilvejebringes af et panel af gode hjerner! Jeg kan imidlertid (sjovt nok) ikke overskue konsekvenserne af tilgangene fuldt ud! Tilgange der repræsenterer henholdsvis liberale og centrum-venstre synspunkter. Det kan mine menige medborgere og de folkevalgte vist heller ikke! Men jeg skal snart tildele mit mandat, til det parti jeg tror repræsenterer mig bedst! Og det gør jeg mig en del tanker omkring! 

Jeg noterer, at valgkampen er skudt i gang for længe siden, og at det i øjeblikket ser ud til, at magten skifter hænder! Min borgerlige observans er i den grad udfordret, og jeg gør mig umage med at se perspektivet, med udsigt til skiftet fra blå til rød! Fremtiden for det her land ligger forude. Uanset hvad. Udfordringerne gør også.

Jeg spekulerer over, hvordan politikerne fordeler deres fokus på henholdsvis at overbevise vælgerne om at stemme på sig, og på den faktiske situation de befinder sig i, når de efterfølgende skal i arbejdstøjet.

Jeg finder det udfordrende at iagttage, hvordan de vil præcisere deres hensigter på en troværdig måde. 

Omvendt føler jeg mig forpligtet til at kvalificere mig selv til at blive en ansvarlig vælger! 

Har tre scenarier i hovedet:

1: S-SF får et godt valg, men vil det lykkes at gennemføre den formulerede strategi med de Radikale?

Konklusion: Den politiske scene bliver ikke et hak kønnere!

2: Venstre får medfart i valgkampen, og kan danne en mindretalsregering med de K, LA, DF og R som parlamentarisk grundlag! 

Konklusion: Den politiske scene bliver ikke et hak kønnere!

3: S-SF får et KANON valg, og mønstrer flertal med Enhedslisten.

Konklusion: Jeg er vildt nysgerrig, men hvem tør?? 

Jeg hælder til de borgerlige og liberale projekter og tænker, at overlever ikke de stærke, overlever ingen! Men jeg spekulerer på, om det via vores sociale intelligens kan vise sig, at alternativet til disse projekter i yderste konsekvens har interessante (omvendte) dynamiske effekter! 

Der er nok at være tvivl om - fra velfunderede tanker til tomme buldrende tønder! Jeg vil prøve at holde tungen lige i munden. Lige nu gemmer jeg mig bag en sokratisk tilgang: Det eneste jeg ved er, at jeg intet ved! 

Men det gik ikke Sokrates særlig godt, og jeg er ikke sikker på jeg vil dø for min uvidenhed.

Har derfor taget støvlerne på for længst, og forventer på min vandring frem til valget, at have set og besøgt steder der vil give mig indsigt og visdom til at træffe en ansvarlig beslutning! 

Og den gode nyhed er...

Man har noteret sig, at de gode eksempler og forbilleder stadig findes!

Plejehjemmet Lotte´s leder Thyra Frank, berømt for sin utraditionelle måde at drive ældreomsorg på, går ind i politik!

Citat fra artikel om Thyra Frank, i Weekend Avisen:
"Hvis alle gør det forkerte, og en enkelt gør det rigtige, så er denne enkelte en helt, en banebryder og en rebel - men i virkeligheden gør vedkommende måske bare, hvad der burde være helt normalt, men desværre ikke er det".


Et vældig besnærende udsagn! Vi kan rigtig godt lide dem, der i praksis gør en forskel! Måske oveni købet uden at vide det! Og i tilfældet Thyra Frank, er der ingen tvivl om, at hun har gjort en både markant og konkret forskel!   


Det er glimrende set af Liberal Allicance, at tage Thyra ombord, og selvom der nok skal lyde kritiske røster over hendes uprøvede politiske evner, så er signalet guld værd! I mine øjne, er det lykkedes for LA, at fastholde sit fokus på mere tillid og frihed, men samtidig kræve, at der tages mere individuelt ansvar! Det er min overbevisning, at "tyendet" er parate til at give arme og ben, hvis bare indsatserne giver mening! Som det tilsyneladende foregår på Plejehjemmet Lotte!


Der foregår åbenlyst forkerte indsatser hver dag i det offentlige system, og de retfærdiggøres i en højere, og meget kompleks mening, der oven i købet er fuldt ud sanktioneret i lovgivningen. 


Det er ved flere lejligheder dokumenteret, at kassetænkning mellem kommuner, stat og regioner koster formuer! En af årsagerne er, at de ansatte intet incitament har til, at ændre på det! Det er for omstændigt, og kræver lovændringer!


Det er imidlertid tåbeligt, ikke at forsøge at ændre det! Det ER komplekst, men netop derfor vi har brug for flere Thyra Frank´ere til at illustrere, at logik kan omsættes til praksis!


GO THYRA!
   

Walk like an Egyptian

Kan ikke dy mig for at mene og skrive noget om facebook og Egypten!

Er I klar over, at opgøret i Egypten blev udløst via facebook (og Twitter)? Ved I, at oprøret bredte sig som en steppebrand via ganske almindelige menneskers pludselige fælles platform? Og at CIA er blevet spanket for ikke at se det komme?
Jeg synes det er RET tankevækkende!
Ved ikke, om det fjerner lysten til at opdatere sine kaffeaftaler, farmville-gevinster og feriebilleder, men nævner bare, at facebook-universet har større indflydelse i den her verden, end vi måske lige forestiller os!
Jeg kan ikke dy mig for at reklamere for udsigten til, og muligheden for, at "almindelige mennesker" kan sætte sig på en dagsorden, og gøre en forskel!
Kan heller ikke dy mig for at antyde, at "den her nation" trænger til et wake-up call inden vi sygner hen i apati og magtesløshed!
Det er sagt, at virkelige forandringer kommer nedefra!
Jeg vil gerne påpege den udvikling der (tilsyneladende) foregår lige nu, hvor kampen står mellem "de fattige" og "de rige"! Et mærkværdigt skue og kapløb, der foregår mellem rød og blå blok!
Og det foregår LANGT oppe over hovederne på mange af os!
Men HVORFOR??? Når vi nu lever i et frit og demokratisk land!
Jeg tænker, at vi skal tage støvlerne på, og sætte os ind i det der foregår!
Vi bliver (s´gu) nødt til at lave en cost/benefit analyse, og finde ud af hvad vi har ret til. Og hvad vi har pligt til.
Jeg er skræmt over udvalget af vores samfundstjenere, som på den ene side er godt begavede, men som på den anden side sidder med vores liv og skæbner i deres hænder! Der er markant forskel på tilgangen til at løse landets problemer. Men uanset hvem der får magten, vil konsekvenserne af deres politik blive en realitet  før eller siden!
Det er umuligt at bevise, at de ikke alle tænker på nationens bedste, men det er grove svært ikke at tænke, at  taburetter og ministerbiler står højt på dagsordenen!
(Jeg er nu også skræmt over visse af mine medborgeres tilgang ind imellem...)

Da vi jo ikke (generelt) er en nation af bønder, er et decideret bondeoprør ikke nærliggende, vel??
Men hvad er vi så? Og hvordan kan vi gøre vores mandater gældende?

Jeg foreslår, at vi fra nu af - og frem til valget:
Gør os umage med at opkvalificere os til indsigtsfulde og ansvarlige vælgere!
Tager stilling til de programmer der bliver fremlagt!
Præger dem!
Placerer os selv ansvarligt og realistisk!
Gennemtænker hvad vores holdninger og forslag betyder i praksis, og hvordan vi kommer derhen!

Det skal jeg selv lige bruge lidt tid på, men synes det er en KANON god idé.

Pretentious? Moi??

Jeg indrømmer, at jeg lod mig rive med for snart 4 år siden, da Ny Alliance så dagens lys!
Historien taler for sig selv, og illustrerede at politik er hård business!
Det var ikke muligt at føre en såkaldt "følelse" ud i livet!

Jeg hævdede efter det eventyr, at jeg var kureret for politik! Jeg meldte mig rent faktisk ind i lokalforeningen dengang, og fik et personligt forhold til den opstillede folketingskandidat! Hjalp med at uddele flyers, hænge valgplakater op, deltog i bestyrelsesmøder, og diskuterede i vilden sky, hvordan vi i Faaborg/Midtfyn skulle formulere og materialisere visionerne (følelserne), og sikre stemmer til valget! Jo jo.

Der kan ikke siges mere om en vis formands besynderlige adfærd, og det pinlige eftermæle. Men de praktiske oplevelser fra lokalforeningsarbejdet, satte nu også et vist præg på min tilgang til politik. Både dengang, og nu. Fra at kloge sig, og mene noget ved enhver given lejlighed til h.h.v fryd og rædsel for sagesløse venner, familiemedlemmer og kolleger, og til at blive bænket og stå til ansvar for praktisk politik, er der uendelig langt!

Et af initiativerne fra "os" i den lokale afdeling af Ny Alliance, var at skabe fast togbanedrift mellem Faaborg og Ringe samt agitere for en fast forbindelse fra Bøjden til Als! OH MY GOD (tænkte jeg)!
Havde ikke set det komme, og var meget overvældet. Og ydmyg.
Nuvel.
Der blev rent faktisk præsenteret ganske seriøse argumenter, og konkrete handlingsplaner.
Planen om den faste forbindelse til Als var drøftet og skitseret ved flere tidligere lejligheder, og der var udarbejdet en detaljeret infrastrukturel ingeniør-rapport og plan for, hvordan det kunne gennemføres!
Men så var det, at et af "vores" bestyrelsesmedlemmer trak et kort der udløste fuldkommen tavshed!
Hans gård lå nemlig på Bøjden-landevejen, og der skulle IKKE anlægges en motorvej der!!!
Ville gerne være trådt i karaktér, men kunne simpelt hen ikke hamle op!

Forsamlingen blev reddet af Anders Fogh, som udskrev valg kort efter.
Og så var den ged barberet.

Overvejer stadig, om jeg skal tage det der prætentiøse op igen...
Skriver jeg nok om en anden dag.

Nogen skal jo finde ud af det!

Dag 2 på bloggen!
Har i dag - igen - noteret mig, at der er fuldt blus på debatten om velfærden, og om hvad vi skal leve af i det her land.
Det er et godt spørgsmål! Men er det egentlig noget jeg skal tage stilling til - jeg middelmådige og jævne borger? Jeg erkender modvilligt, men lettet, at der findes klogere hoveder end mit, der har styr på det.
Nogen gange får jeg alligevel tanken, at de ikke ved det! Det med velfærden og hvad vi skal leve af! Konstaterer, at  interessekonflikter sætter en uoverskuelig dagsorden, og blokerer for troen på, at vi som nation kan forsvare flankerne mod alt det der tilsyneladende truer!
Glimrende argumenter og modargumenter tårner sig op, for og imod den ene og den anden løsning!
Det er svært at komme udenom, at der er to sider af en sag! Men spørgsmålet er, om der bliver ved med at være det? Vil der fortsat være råderum til, at goderne, og fordelingen af dem, er noget der kan besluttes og justeres politisk?
Hm.
Hvad er alternativet?
Hvor meget velfærd vi end synes der bliver taget fra os i øjeblikket, så tænker jeg at vi skal være beredte på endnu mere! Sætte forventningerne ned, og have en egen dagsorden for hvad vi skal gøre, inden den bliver sat af andre. Vi er alle direktører i vores eget liv!

Jeg, en Kloge-Åge!

Fuglsang vil også være blogger!
Jeg vil stjæle indtryk fra nyhederne, facebook-venner, andre bloggere, og HELT almindelige mennesker der passerer min vej! Jeg vil gøre alt for at få bekræftet mine fordomme, og  forventer en dag at kunne få patent på sandheden om verden. Og blive stinkende rig!
Som udgangspunkt har jeg ingen autorisation, og kan derfor ikke drages til ansvar! Et genialt udgangspunkt, som jeg deler med et hav af andre "Kloge-Åger".

Mit første blog-statement er at:
ALT FOR MANGE VED ALT FOR LIDT OM ALT FOR MEGET!

Vi bombarderes med informationer og brudstykker af sammenhænge som vi oftest ikke har en fjert af indsigt i, eller baggrundsviden om! Og vi konkluderer, ytrer og forarges i et væk.
Vi tager stilling til situationer og forhold vi ikke kan overskue konsekvenserne af, og når "noget" går galt, så tilhører vores mandat ikke os selv, men (nævner det helt tilfældigt) samfundet og de folkevalgte.
Må jeg minde om, at 7-8 % af borgerne i denne nation er medlem af en vælgerforening! Det betyder, at 7-8 % af os udvælger og opstiller kandidater til Folketinget. Kan ikke dokumentere at/om det er repræsentativt!
Men er det i grunden særligt mange?
Men så har vi selvfølgelig pressen til at tale "vores sager".

Det synes jeg LIIIIIGE man skulle tænke lidt over.