søndag den 13. februar 2011

Og den gode nyhed er...

Man har noteret sig, at de gode eksempler og forbilleder stadig findes!

Plejehjemmet Lotte´s leder Thyra Frank, berømt for sin utraditionelle måde at drive ældreomsorg på, går ind i politik!

Citat fra artikel om Thyra Frank, i Weekend Avisen:
"Hvis alle gør det forkerte, og en enkelt gør det rigtige, så er denne enkelte en helt, en banebryder og en rebel - men i virkeligheden gør vedkommende måske bare, hvad der burde være helt normalt, men desværre ikke er det".


Et vældig besnærende udsagn! Vi kan rigtig godt lide dem, der i praksis gør en forskel! Måske oveni købet uden at vide det! Og i tilfældet Thyra Frank, er der ingen tvivl om, at hun har gjort en både markant og konkret forskel!   


Det er glimrende set af Liberal Allicance, at tage Thyra ombord, og selvom der nok skal lyde kritiske røster over hendes uprøvede politiske evner, så er signalet guld værd! I mine øjne, er det lykkedes for LA, at fastholde sit fokus på mere tillid og frihed, men samtidig kræve, at der tages mere individuelt ansvar! Det er min overbevisning, at "tyendet" er parate til at give arme og ben, hvis bare indsatserne giver mening! Som det tilsyneladende foregår på Plejehjemmet Lotte!


Der foregår åbenlyst forkerte indsatser hver dag i det offentlige system, og de retfærdiggøres i en højere, og meget kompleks mening, der oven i købet er fuldt ud sanktioneret i lovgivningen. 


Det er ved flere lejligheder dokumenteret, at kassetænkning mellem kommuner, stat og regioner koster formuer! En af årsagerne er, at de ansatte intet incitament har til, at ændre på det! Det er for omstændigt, og kræver lovændringer!


Det er imidlertid tåbeligt, ikke at forsøge at ændre det! Det ER komplekst, men netop derfor vi har brug for flere Thyra Frank´ere til at illustrere, at logik kan omsættes til praksis!


GO THYRA!
   















2 kommentarer:

  1. Vil Thyra magten? Vil hun kompromiset?

    SvarSlet
  2. Så - ikke så triviel! Det er en god historie!

    (mens vi venter på de slibrige detaljer om, hvordan Thyra har manipuleret til til magten...)

    SvarSlet