onsdag den 2. februar 2011

Pretentious? Moi??

Jeg indrømmer, at jeg lod mig rive med for snart 4 år siden, da Ny Alliance så dagens lys!
Historien taler for sig selv, og illustrerede at politik er hård business!
Det var ikke muligt at føre en såkaldt "følelse" ud i livet!

Jeg hævdede efter det eventyr, at jeg var kureret for politik! Jeg meldte mig rent faktisk ind i lokalforeningen dengang, og fik et personligt forhold til den opstillede folketingskandidat! Hjalp med at uddele flyers, hænge valgplakater op, deltog i bestyrelsesmøder, og diskuterede i vilden sky, hvordan vi i Faaborg/Midtfyn skulle formulere og materialisere visionerne (følelserne), og sikre stemmer til valget! Jo jo.

Der kan ikke siges mere om en vis formands besynderlige adfærd, og det pinlige eftermæle. Men de praktiske oplevelser fra lokalforeningsarbejdet, satte nu også et vist præg på min tilgang til politik. Både dengang, og nu. Fra at kloge sig, og mene noget ved enhver given lejlighed til h.h.v fryd og rædsel for sagesløse venner, familiemedlemmer og kolleger, og til at blive bænket og stå til ansvar for praktisk politik, er der uendelig langt!

Et af initiativerne fra "os" i den lokale afdeling af Ny Alliance, var at skabe fast togbanedrift mellem Faaborg og Ringe samt agitere for en fast forbindelse fra Bøjden til Als! OH MY GOD (tænkte jeg)!
Havde ikke set det komme, og var meget overvældet. Og ydmyg.
Nuvel.
Der blev rent faktisk præsenteret ganske seriøse argumenter, og konkrete handlingsplaner.
Planen om den faste forbindelse til Als var drøftet og skitseret ved flere tidligere lejligheder, og der var udarbejdet en detaljeret infrastrukturel ingeniør-rapport og plan for, hvordan det kunne gennemføres!
Men så var det, at et af "vores" bestyrelsesmedlemmer trak et kort der udløste fuldkommen tavshed!
Hans gård lå nemlig på Bøjden-landevejen, og der skulle IKKE anlægges en motorvej der!!!
Ville gerne være trådt i karaktér, men kunne simpelt hen ikke hamle op!

Forsamlingen blev reddet af Anders Fogh, som udskrev valg kort efter.
Og så var den ged barberet.

Overvejer stadig, om jeg skal tage det der prætentiøse op igen...
Skriver jeg nok om en anden dag.

1 kommentar: